I denne weekend starter vi så småt op igen med aktiviteter i Greve Trim. Nedenstående vejledning og guidelines er tilegnet løbsafdelingen og powerwalk. Cykelmotion har en anden opstart, som er beskrevet på Facebook gruppen Greve Trim Cykelmotion.Nedenstående retningslinjer er gældende uanset om vi starter ud fra Greve Stadion eller Strandparken. Vi har ingen interesse i at Greve Trim kommer i dårligt lys, men at vi opfattes af os selv og omverdenen som en organisation der har respekt for myndigheder og idrætsorganisationernes anvisninger.1) Vi skal holde afstand på 2 meter til andre personer
2) Hvert hold må max bestå af 10 personer inkl. træner. Hvis der møder flere end 10 personer til et hold, skal disse deles op i flere grupper og der skal udpeges en træner/holdleder for disse ekstra hold. F.eks. hold 1A og hold 1B. Det er dagens træneransvarlige for respektive hold som bestemmer og styrer opdelingen. Hvis der IKKE er nok trænere eller frivillige på et hold, så kan denne gruppe løbe for sig selv min. 50 meter bag ved det etablerede hold.
3) Vi løber afsted med ca. 30 sek mellemrum mellem holdene.
4) Ingen fællesopvarmning. Dette sker ude på ruten.
5) Hvis træneren skal orientere om dagens program, sker dette ved at medlemmer danner en halvmåne med god afstand.
6) Der er ikke tilgang til toiletter, bad eller håndsprit. Ingen high fives eller krammer.
7) Hvis man skal hoste, nyse eller spytte, trækker man væk fra gruppen eller gør dette i sit eget tøj. Tag evt. en halsedisse om håndleddet og host/nys i denne hvis du løber i t-shirt.
8) Man skal holde sig hjemme, hvis man har symptomer som fx feber, hoste, muskelømhed – og gå straks hjem selv ved milde symptomer.
9) Vær opmærksom på de særlige risikogrupper som defineret af Sundhedsstyrelsen.
10) Der er ingen vand eller saft om søndagen i Strandparken.Følg gerne med på respektive holds Facebook sider for at se seneste opdatering fra trænerne.På stadion og i Strandparken vil vi sætte skilte op med numre fra 1 til 10, som betyder mødested for respektive hold. Det betyder at man ikke skal komme dryssende i sidste øjeblik.Det er naturligvis en noget akavet måde at afvikle træning på ift. hvad vi plejer i Greve Trim, men lige nu den bedste måde. Lad os sammen hjælpes ad med at få det til at fungere bedst muligt.

https://grevetrim.dk/…/uplo…/2020/04/Strandparken_Corona.pdfhttps://grevetrim.dk/…/2020/04/Greve-Stadion-Coronastart.pdf